Vejledning 2

Efter 1. vejledning har jeg læst op på didaktikken omkring flipped learning. Det er helt klart den løsning, som jeg higer efter ifht. min problemformulering omkring uroen i teoritimerne. Men da dette store "corona-eksperiment" startede, tilsidesatte jeg alt om, at mit digitale produkt skulle være en video optagelse. Jeg optog derfor mit live online-oplæg, da jeg i denne situation ønskede en nærmere relationær forbindelse til mine elever. Derfor har jeg brugt noget tid på at sætte mig ind i Gilly Salmons didaktiske metodikker, som jeg blev anbefalet at kigge nærmere på.
Det betyder, at jeg til denne vejledning ikke har prøvet at bruge en pre-produceret video til undervisning endnu. Jeg har lagt eksempler på andre digitale løsninger, som jeg har gjort brug af. Men jeg sidder her til aften og laver en udgave til flipped classroom.


Jeg har 3 eksempler på metoder, som kan anvendes til refleksion og evaluering.

Optagelse af live undervisning (lidt forsinket igangsat)

Eksempler på dagens opgaver (anvendes til formativ feedback)

Eksempel på exitpadlet (anvendes til summativ feedback på undervisningen)

Eksempel på elevblog  (anvendes til formativ feedback på  læringsprocessen)

Read More

Digitale influencers

Da dette modul startede, lagde jeg den nedenstående artikel til side. SoMe har efterhånden haft en stor inflydelse i modebranchen. De forskellige platforme bruges til formidling og kommunikation. Jeg er selv en "luking-kind-a-gal". Der er så meget inspirerende at hente, men det er minimalt, hvad jeg selv ligger op. Jeg synes det er en vild og mindblowing retning, at teknologien drejer i denne ... Jeg har ikke fulgt med i, at der er kommet kunstige infulencers online. Om jeg vil følge med, er jeg ikke sikker på. De etiske spørgsmål melder sig for mig vedkommende. Hvem står bag? Hvad er det de vil? Men fascinerende det er det da!

Værsgo...

Read More

1. vejledning

PRAKTIKUM-NOTATET

Navn: Anja Aas Nissen

Arbejdsplads: Next Uddannelse København

Undervisningsfag/niveau: GF2 + hovedforløb på frisør og kosmetiker uddannelsen

Praktikum-udfordringen. ”Den spidse”     Hvilken udfordring i din egen praksis kunne du tænke dig at arbejde med? Skriv med få ord en overskrift på din udfordring.

Undervisning via digitale medier.

”Den udfoldede beskrivelse”   Hvordan viser problematikken sig? For hvem er den et problem? Hvad er din interesse i at få den løst?

Problemerne opstår i værkstedslokalerne, hvor frisørerne har deres daglige gang.  Vores tilgang til teorilokaler er meget lille på vores adresse, så vi gennemfører ofte både teoretisk og praktisk undervisning i disse lokaler. Lokalerne er indrettet til at kunne indeholde op til 4 klasser på samme tid. Undervisningen plages af afbrydelser og støj – som er af både visuel og auditiv karakter. Eksempler på støj kan være elever, som skal hente redskaber, går forbi på de åbne gangarealer, udsugningers summen, føntørrers blæsen, anden undervisning, generel snak. Problemet udmunder i, at lærerne mister koncentrationen og går hjem fysisk belastet af udfordringen. Eleverne kan ikke høre ordentligt, mister fokus, motivation og læring går tabt. Ofte opdager vi elever, som sidder med deres mobiltelefoner i undervisningen. På teammøder drøfter vi, at det ikke kun er uro, som afleder elevernes opmærksomhed, men også en kulturel ændring, der sker; og om vi skal bringe det teknologiske mere i spil. En løsning skal findes, da jeg vil skabe undervisning, som fremmer læring. Da lokalerne ér, som de ér, må tilgangen til undervisningen gentænkes. Kan jeg skabe teoretiske præsentationer, igennem hvilke eleverne har forståelse for indholdet, og herved starte opbygningen en bro fra teori til praksis, som ikke præges af uro. Modulets emne digitalisering får mig til at søge i retning af fjernundervisning. Her kan elevernes mobile devices komme i spil og blive et læringsmæssigt hjælpemiddel frem for et middel til irritation. Samtidig… Idet at Coronavirussen her i foråret 2020 tvinger os til at fjernundervise, ser jeg muligheden for at få erfaring med undervisningsforløb og læremidler/metoder, som efterfølgende kan anvendes til blended learning, når tiden atter er inde til en normal arbejdsgang.  Erfaringen er efter 1. uges hjemmearbejde, at vi mødes af forskellige udfordringer. De kan være af en karakter, hvor f.eks. teknologien ikke er tilstede, deltagernes manglende forudsætninger til at begår sig digitalt, Mange steder i samfundet forsøges at efterstræbe FN’s verdensmål. Idet Next Uddannelse København er gået i gang med at blive certificeret som Verdensmålsskole er der et øget fokus mindre ulighed og kvalitets uddannelse. Disse udfordringer danner ringe i vandet og kan hurtigt have en demotiverende og uengageret effekt på eleverne i dagligdagen der hjemme og et format af ustyrligt meget at se til som underviser. Både elever og undervisere skal lære nogle nye spilleregler.  Tingene tager længere tid, når man kommunikere på denne måde. Behovet for en meget struktureret undervisning er tydelig, da eleverne hurtigt kan ”glide” mellem fingrene på én. Baseret på den moderne teknologi med mobile anordninger er mulighederne for at lykkedes med fjern –og online undervisning aktuelle. Ved at læne mig op af didaktiske redskaber og læringsmæssige teorier vil jeg forsøge mig frem i denne –for mig nye undervisningsmetode.

Stikord problemstillingen

Læringsteoretiske afsæt: Illeris læringstrekant, wengers praksisfællesskab, hatties feedback, hilbert meyers "10 råd om god undervisning"

Didaktiske afsæt: didaktik 2.0, T-pack,

Teknologiske afsæt: Teams, padlet og blog

Hannes anbefalinger i forhold til at kigge nærmere på flipped classroom, blended learning,evaluering af undervisning:

https://www.youtube.com/results?search_query=Samr+peter+holmboe
http://flippedlearning.dk/
https://flippedclassroom.systime.dk

Kan du ikke huske: så lyt til Hannes vejledning... Denn ligger på din telefon.

Read More

Uddybelse af spørgsmål fra dag 5.

I dette blogindlæg kommer jeg til at arbejde videre med emnet fra 5. undervisningsgang, Cyber- og informationssikkerhed, digital dømmekraft og teknologiforståelse. Efter mit sidste blogindlæg bad underviserne om at få nedenstående spørgsmål uddybet.

1. Hvad kan i konkret gå hjem at gøre for at styrke jeres eleverne digitale myndiggørelse både generelt men også i jeres erhvervsfag?

På frisørskolen har vi en hverdag, som for det meste ikke er baseret på digitale læremidler, når det drejer sig om at lære faget. Hvis det går rigtig højt for sig, så har vi nogle demo-videoer, hvis pointe er at støtte os i fange de elever, som enten er fraværende eller har brug for at se en udførelse endnu gang. 

Men et fremtidig forhøjet brug af digitale læremidler, ser jeg som en ideel mulighed for at afhjælpe skolen i situationer, hvor vi mangler rolige lokaler til teori, fremlæggelser, gruppearbejde og feedup sessions. Rent praktisk kan vi blive inspireret igennem nettet. Men selve udførelsen kan kun gøres med vores hænder.

Set med faglige øjne hvad der foregår i erhvervslivet, så har der aldrig været så meget teknologi ind over, som nu:

1. Markedsføring via SoMe.

2. Registrering af kunder - hvad enten det er tidsbestillinger, remindere eller kundekartotek.

3. Varelagerstyring. 

4. Online support til frisørerne.

5. Robot til at udføre en del af behandlingen (eks. hårvask).

Så det ville da kun give god mening mhp. at udvikle elevernes evner til at kunne begå og udvikle sig i den digitale teknologiske verden.

Vi har et projekt, "Salonprojektet". Omdrejningspunktet er en case, hvor eleverne evaluerer en beskrevet dårlig fungerende salon. De skal sætte sig ind i arbejdsmarkedets regler og normer, indkøb/afsætning, virksomhedsopstart, indretning, etc. Her ville det være interessant at indsætte et fag om digitale kompetencer ind. 

2. Hvilke udviklingsaktiviteter / eksperimenter vil i kunne sætte i gang? bare små ting i kan gør i undervisningen

• Vi kunne oprette en database for vores modeller med tilhørende oplysninger om deres analyser/behandlinger.
• Undersøge bookingssystemer som findes på markedet.
• Undersøge varelagersystemer.
• Digital etik og omgangsformer i forbindelse markedsføring på SoMe.
• Udvikle Wikis mht. den viden, som eleverne tilstræber sig ang. frisørfaget.
• Have IT kursus for de digtalt handikappede.
•  

3. Hvordan vil I didaktiske / og især teoretisk begrunde jeres valg og forslag

Didaktisk: 

Jeg er glad for Carsten Gynthers didaktik 2.0 model. Jeg synes, at den giver et spillerum som kan udarte sig forskelligt fra gang til gang. Taget i betragtning af at jeg stadig er forholdsvis ny i faget, så har jeg brug for at lære om elevernes og deres læringsmæssige adfærd. I denne model tillades eleverne at være medskabere af læringsforløbet, og det giver erfaring. Mht. undervisningsloopet i modellen har det budt mig på en tydelig strukturel opbygning af undervisningen. Et flow imellem Hatties feedback elementer (feedup, feedback og feed forward), som sætter fokus på opmærksomheden på læring, hvilket jeg prioriterer højt.

Sammen med didaktik 2.0 modellen, så har jeg også øjne på t-pack modellen samtidig. Den gør mig opmærksom på, hvad jeg bruger af læremidler. Den kan hjælpe mig med at have rette fokus på differentiering i forhold til valget af praksisformerne, som jeg præsenterer mine elever for. Jeg har dog ikke benyttet mig af modellen, som den primære didaktiske model... mere som en model til at evaluere min planlagte undervisning, for at se i hvilken grad jeg har brugt digital teknologi.

Teoretisk: 

Illeris, ville jeg stå på skuldrene af fordi, at min overbevisning om at læring sker i et socialt samspil, læner sig op ad hans teori.

Derudover kommer Lave og Wenger i spil. I alle henseender har vi (en klasse + lærer) forskellige kompetencer at byde ind med. Lærerens funktion er at skabe de sociale rammer hvori, at deltagelsen i forhold til læring kan foregå og på den måde styrke elevernes viden, kompetencer og færdigheder. Her er plads til agere på flere niveauer under stilladserede forhold.

Read More

Undervisningsgang 5 - (Digital) Dannelse til myndighed og demokrati

1. Hvad er den politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten?

- hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.

For at hænge på i dagligdagens Danmark tager man fra politisk side den digitale teknologi ganske alvorligt. Hvis vi i Danmark vil tage digitaliseringen til os i takt med at udviklingen af den forandres, så satser politikerne på at effektiviseringen øges, Priserne kan holdes nede, øget produktivitet, mindre forurening og bedre sundhed.

På NEXT, har der været fokus på forskellige digitale retninger løbende:

• "ItsLearning" - en hård fødsel for nogle kolleger på frisøruddannelsen. Denne LMS platform bruger vi sammen med "Uddata" til at registrere, forsyne og kommunikere vi medvores elever i dagligdagen. oplæring: 3- gange á 4 lektioner.
• "Slip mobilen løs " - et forløb, som omhandler brugen af mobiltelefonen som et acceptabelt undervisningsmiddel, og hvordan den kan bruges til undervisning samt videofremstilling. Oplæring: 3- gange á 4 lektioner.
• GDPR - et forløb over længere tid. Igennem mails modtog vi info om GPDR et nyt emne for hver mail. Tilknyttet hver mail var opgaver. Hver omgang tog ca. 5-10 min.
• IT support.

2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på?

Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?

Artiklen ”(Digital) Dannelse til myndighed og demokrati" har til formål at synliggøre, hvordan vores adfærd og hensigter på og ved brug af nettet, skal skærpes til fordel for at kunne benytte det bedst muligt. I undervisnings regi kan den digitale teknologi formidle digitale læremidler, give bedre mulighed for differentiering. Tilgangen til fjernundervisning på forskellige platforme kommer også mere og mere i spil.

Overordnet udfolder artiklen 3 punkter:

1.    De udfordringer vi møder, når vi henledes til at agere i teknologiens verden.

2.    Præsentation af projektet " Digital (Ud) dannelse" (2018), - dets principper og hensigter. (projektet er rettet mod grund -og ungdomsuddannelserne).

3.    Den konstante teknologiske udvikling, som afhægter os, hvis vi ikke følger med eller fører os ned af en vej med et dystopiske fremtidsscenarie.

3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:

- brugerne?

- et enkelte menneske?

- den måde vi er sammen på som mennesker?

- samfundet?

- Inden for uddannelsesverdenen?

- myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse

Brugerne: mobning, hacking, distance skaber uansvarlighed, udannet til verifikation -sandt/falsk, multitasking, ekko…?

Det individuelle menneske: afhængighed, forstyrrelser, koncentrationsbesvær, stress, 

Den relationære forbindelse: social distance, 

Samfundet: Medier og brugen af internettet kan påvirke samfundsmæssige valg og beslutninger, 

Udddannelsesverdenen: (?????? kompetencer, organisations  ????)

Demokratisk myndighed/dannelse/frihed: teknologiske udvikling som drejer samfund i retning af overvågning, "tillidsbarometre", indskrænkelse af frihed. 

4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet?

- giv også gerne egne eksempler

Den teknologi som forretningsmodellerne bygges på hedder Opmærksomhedshandel.  Den hiver opmærksomhed og informationer ud af os uden vores mindste vink. Den digitale valuta hedder personlig information. Informationen sælges til de virksomheder, som finder den interessant mhp. at sælge produkter. Herefter popper alle mulige reklamebannere op på vores skærm, når vi mindst venter det. "Kender" virksomheden kunden, har han/hun større tendens til at købe. Dette kaldes for rov-marketing, og udsætter især de svage i samfundet.

Uvidenhed vedr. hvordan man gør - og måske dovenhed af man hele tiden skal sætte sig ind konsekvenserne af vores deltagelse, når vi logger på nettet, er en udfordring for mig.

Jeg erkender, at jeg nok er en af dem som hurtigt scroller igennem betingelserne for f.eks. en app eller et køb. Et tryk på "accepteret” og jeg er igang med mit arbejde eller min underholdning. Jeg mister helt pusten af at se alenlange betingelsesbeskrivelser. Men jeg forstår pointerne fra forfatterne omkring vigtigheden i at sætte sig ind i det man accepterer. At tage ejerskab og undgå ondartede online-fænomener.

5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse /myndiggørelse.

Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?

Forfatterne peger på at "viden er magt". De peger på at "dannelse" skal tilbage ind i uddannelse. Vi skal oplyse og stilladsere eleverne i at stræbe efter dannelse af myndighed og kritisk tænkning. De skal være villige til at stritte imod undertrykkelse og usandheder.

Initiativer om obligatoriske fag i informatik/digital dannelse bør igangsættes. Didaktiske designs varetages af de forskellige holdspillere - læringen sker i samspillet. Det understreges ved tænkning og ikke testning.

6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?

Vi har ikke talt om, hvordan vi konkret kan inkorporere et undervisningsforløb. Men vi har konkluderet, at det ville være et emne, som har relevans for vores forskellige uddannelser, og at det er meget aktuelt helt fra GF1 til hovedforløbene.

Read More

Hovedet koldt og tungen lige...

Det er hårdt lige nu. Mentalt er jeg udfordret på min problemstilling i forhold til modulopgaven. Jeg fik talt med min leder omkring problematikken. Hun forstår frustrationerne. Vi har aftalt, at jeg skal udarbejde en ny problemfornulering, også taler vi igen. MEn hvordan?

Skal jeg lave den om til fordel for det scenearie, vi befinder os i?

Skal jeg imaginært forestille mig en dagligdagssituation hvor jeg afprøver mit materiale?

Skal jeg arbejde videre med den aktionslæring, som jeg lavede på modul 2 - hvor fokuset også var på digitalisering? Bare dreje fokus på en anderledes vis.

Tankerne flyder. Samtidig - består min hverdag af onlinemøder med kollegaer, hvor nye undervisningsstrategier er igang med at blive komplementeret ud i en ny form for hverdag.
Der skal ikke herske nogen tvivl om at skulle afvikle digital undervisning føles lidt fladt, når der er tale om et erhvervsfag, hvor praktikken er afhængig af at hænder er i spil. Restriktionerne for afstand til vores medmennesker afholder vores elever i at afprøve frisørteknikker derhjemme.
Yderligere kan udfordringerne være:

1. Har alle adgang til nettet? 
2. Er opgaverne designet således, at de kan laves via forskellige devices?
3. Hvordan står det til med studieaktivitet og motivation?
4. Fjernundervisning versus online undervisning? Hvordan tolkes det? Hvad er hvad, og hvordan afvikles det hvert især?
5. Hvordan kan man give denne undervisningsform "lige muligheder for uddannelse", som FNs verdensmål ligger op til?
6. Deltagerforudsætningerne. Hvilke kompetencer har vi, og til hvad?
7. Ligger online op til, at man er konstant tilgængelig?
8. Hvilke muligheder har man for ikke at tabe de svage elever undervejs?
9. Afvikling af afsluttende prøver på forløb?
10. De mange platforme, som man tyer til... Når den ene ikke virker optimal (og man gerne vil videre i processen) springer man videre til en anden.

Vi blev enige på teammødet her til morgen, at hvis man skal lave den mest optimale undervisning, så tager det tid. Lige nu forsøger vi hver især at gøre det så godt vi kan - udfra et princip om fælles front. Men alt afhængig af hvor lang tid vi skal arbejde hjemmefra, så bliver vi nød til at have en fælles struktur.

Udfordringen	Teknologi	Uddybelse/krav	Links/modeller
Lokaler - undervisning i støjende lokaler	Podcast Videoer med indtalt speech-over	Forstyrrelser ved især teoretiske fremlæggelser (podcast – kræver drejebog med didaktiske overvejelser)	https://podtail.com/da/podcast/hairbutcher-dit-frisor-podcast/ https://www.24syv.dk/programmer/contact/12669124/tohid-de-hjemloses-frisor-2-del/ https://ivaerksaetterhistorier.dk/nicehair/ https://player.fm/series/esmaels-world
Motivation/fravær - Hvordan?	Mindmaping WEB 2.0 Vlog Surveys Peer2peer??? Opvækningsteknologi til klassen ala telefonkæde.	Vil gerne skabe mere interaktion mellem eleverne, så der opstår en bedre motivation til at komme i skole.	https://www.mindmeister.com/da
Pædagogisk afsæt:	???	CL Elev>

Sidemakker oplæring

Elevaktivitet

Socialt aftryk på tværs af klasserne

Lektiegrupper

Reflektionscirklen

Læringscirklen

Read More

Eksperimentgruppe 6 - dagens arbejde

I gruppen tog vi udgang i den tid, som vi havde til opgaven. Flere af os har erfaring med at producere film til læring, så vi blev hurtigt enige om at vi ikke kunne starte fra scratch, da det er for kort tid. Så vi tog udgangspunkt i en allerede eksisterende video.

Jan har lavet en kort video om hvordan man fremstiller mayonaise fra bunden af. Formålet er at lave en instruktionsvideo, som henvender sig til grundforløbselever.

Han har ikke en undervisningsplan, som han havde påtænkt sig videoen. Så hvis man spoler baglæns, kan man tage udgangspunkt i en didaktisk relationsmodel, som vi fik præsenteret af Philip, M m. fl, (2019) i En didaktisk model for flipped classroom. Udgangspunktet her er Fase 1ud af 6.

Som underviser kan vi forholde os til de 6 forskellige punkter, som ses ovenfor i vores forberedelse. Herefter kan designe videoen på papiret.
Da det i tilfældet med Jans video er et langt "take". Kan man sige, at storyboardet bærer præg af en præsentation af hvilken rækkefølge, at tingene skal vises i. Så her skal man mere have fokus på afstanden fra kamera til emne, om "set-uppet" er godt nok - her tænker jeg lys og lyd.

Forsøg på et storyboard

Video fra HRS (Jan): Hvordan laver man mayonaise?


For at videoen skal give mening for eleverne rent læringsmæssigt, har vi oprettet et spørgskema i Microsoft Forms. Det kunne sagtens være længere med flere spørgsmål, men det illustrerer blot, hvor vigtigt det er, at understøtte videoer i flipped classroom, hvis eleverne skal møde forberedte op til "aktiv skoletid". Foruden eleverne så støtter den lærernes job mhp. at kunne facilitere en differentiering i den "aktive skoletid".

Gruppe6 bud på en Microsoft Form som skal understøtte læringsvideoen: "hvordan laver man mayonaise"

Read More

Mine tanker om Undervisning under anderledes omstændigheder... og dog

Jeg står med en ambivalent følelse, som frustrerer.
Jeg troede, at jeg havde besluttet mig for en udfordring til mit praktikum, men grundet covid19 situationenovervejer jeg at skifte strategi.
Ved min valgte udfordring, som blev truffet i samspil med mit team, drejer det sig om et "normalt" dagligdagsfænomen. Dog... da modulets tema er digitalisering, kan jeg se mange digitale udfordringer med den globale mur af hjemmearbejde/studie, som vi er ramt af.
På Rentemestevej har vi opdaget hvor svært det er, at skulle udføre fjernundervisning, når vi for det første - som det første skal lære diverse digitale portaler at kende på så lille et plan, at vi faktisk kan gennemføre undervisning. Dét mange af os gør pt. er faktisk at give eleverne lektie for. Efter 2 ugers hjemmearbejde med fokus på den teoretiske tilgang, håber vi at kunne samle op på det praktiske håndelag. Men hvad hvis situationen strækker sig længere end antaget?
Hvorfor min følelser er ambivalente, er tanken om at være spændt over, at det nu ikke er en opgave, om hvis tingene kunne laves anderledes, men faktisk om at de skal.... og rigtig hurtigt!

I morgen har jeg samtale med min leder, om hvordan forløbet hidtil går. Her vil jeg forsøge at få et svar omkring, hvordan jeg skal fortsætte udfordringerne med praktikummet.

Read More

Hvordan tænkes undervisningudfordringer ind i Illeris' trekant

Formiddagens opgaveløsning for gruppe 6.

Udfordringer:

Elev forudsætninger vs. lærerforudsætninger.
Generationskløft mellem underviser og elever (holdning til ageren).
Krav om tavleundervisning for nogle elevers vedkommende.
Z-generationen: "Zapper"-generation. Specifikke fokuspunkter.
OBS på muligheden for fejllæring.
Elevernes tro på at "et stykke praktisk arbejde gør mester".

Eksempler:

Jans fiskeundervisning. Han bliver nødt til at integrere den sundhedsfaglige teori (vitaminer) med ind i sin praktiske undervisning
om hvordan man håndtere en fisk.

Kathrines HF elever, havde svært ved at finde motivation til læring i løbet af året. Vælger at koncentrere sig udelukkende omkring eksamenssituation. Selv standpunktskaraktererne bliver anset for værende mindre væsentlige.
Eleverne kræver tavleundervisning/tank-passer-pædagogik. (Anja kender til lignende på kosmetiker - svendeprøvehold).

Søren oplever elever, som arbejder selvstændigt - hvor de istedet for at arbejde på skolen vælger at arbejde hos mester for at, "kunne få ro til deres arbejde". Ofte opstår nogle ringere resultater i sidste ende. De går glip af noget viden og hjælp, som der er at finde på skolen.

Nøglestikord:

Motivation.
Økonomisk med deres tid.
Har svært ved at navigere i undervisningen.
Hvis ikke det giver instant følelse af mening er det ikke værd at have fokus på.

Read More

Mine tanker: Anden undervsningsgang

Mine tanker for første undervisningsgang sluttede af med, at jeg refererede til, at tiden er essentiel. Tankerne fra denne undervisning starter i samme boldgade. For jeg nåede ikke alt stoffet igennem i løbet af min læsedag i går. - Så da jeg vågnende i morges, følte jeg en vis form for utilstrækkelighed, selvom jeg havde knoklet for at nå det. På forhånd vidste jeg godt, at jeg med dette moduls tildelte forberedelsestimer var på "skideren", da jeg bare ikke kan huske, hvad jeg læser, hvis jeg kun skimmer litteraturen. 

Nu er det modul 4, så mon jeg nogensinde får det lært?

Jeg havde en ambivalent følelse ang aktiviteterne for dagens emne. For ½ år siden var jeg igennem modul 2 - på et hold hvor reformdeltagere prægede det største antal af stole i undervisningslokalet. Modulets tema om undervisning og didaktik blev kombineret med digitalisering. 

I dag fik jeg et deja-vu vedr. arbejdet omkring modellerne. At skulle repetere Hiim og Hippe via CL strukturen speeddating, som vi også gjorde på førnævnte modul, føltes som tid, der burde have været anvendt anderledes. Men på den anden side, så dør jeg ikke af lidt gentagelse, men progressionen i min læreproces føltes sku lidt stagneret... Min refleksion går herpå: hvor blev differentieringen af?

Jeg elsker til gengæld at lytte på, hvad de andre har af erfaring fra deres undervisning. Høre om noget, som inspirerer. Noget, som fungerer. Noget, som falder til bunds, eller noget skal bearbejdes, før det virker.  Og det kom på bordet i næste CL struktur, ekspertpuzzlespil. Resultatet heraf skulle munde ud i en lille præsentation af 4 digitalt didaktiske modeller, hvorefter at vi i vores eksperimentgruppe skulle træffe en beslutning om, hvilke model(ler), som vi ville eksperimentere med. Vi valgte Flipped learning modellen og Tpack modellen.

Vi har i gruppen aftalt at mødes d. 3. hos Jan på HRS. Her vil vi arbejde videre med modellerne, samt få styr på vores digitale evner ang. Adobe Connect, så vi skulle være klar til d. 10.'s fjernundervisning.

Jeg er enormt spændt på fjernundervisningen. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. I min praktiske udfordring overvejer jeg at gå i kast med flipped learning.  Så må jeg hellere se, om jeg kan få min mikrofon til at virke, ellers bliver alt lavet som stumfilm.😉

Håber ikke jeg bliver koblet af og dømt ude som digitalt handikappet. Vi får se!... 

Read More

Praktikum notat

PRAKTIKUM-NOTATET

Navn: Anja Aas Nissen

Arbejdsplads: Next Uddannelse København

Undervisningsfag/niveau: GF2 + hovedforløb på frisør og kosmetiker uddannelsen

Praktikum-udfordringen. ”Den spidse”     Hvilken udfordring i din egen praksis kunne du tænke dig at arbejde med? Skriv med få ord en overskrift på din udfordring.

Teoretiske oplæg i urolige undervisningslokaler.

”Den udfoldede beskrivelse”   Hvordan viser problematikken sig? For hvem er den et problem? Hvad er din interesse i at få den løst?

Problemerne opstår i værkstedslokalerne, hvor frisørerne har deres daglige gang.   Vores tilgang til teorilokaler er meget lille på vores adresse, så vi gennemfører ofte både teoretisk og praktisk undervisning i disse lokaler. Lokalerne er indrettet til at kunne indeholde op til 4 klasser på samme tid. Undervisningen plages af afbrydelser og støj – som er af både visuel og auditiv karakter. Eksempler på støj kan være elever, som skal hente redskaber, går forbi på de åbne gangarealer, udsugningers summen, føntørrers blæsen, anden undervisning, generel snak. Problemet udmunder sig i, at lærerne mister koncentrationen og går hjem fysisk belastet af udfordringen. Eleverne kan ikke høre ordentligt, mister fokus og læring går tabt. Ofte opdager vi elever, som sidder med deres mobiltelefoner i undervisningen. På teammøder drøfter vi, at det ikke kun er uro, som afleder elevernes opmærksomhed, men også en kulturel ændring, der sker, og om vi skal bringe det teknologiske mere i spil. En løsning skal findes, da jeg vil skabe undervisning, som fremmer læring. Da lokalerne ér, som de ér, må tilgangen til undervisningen gentænkes. Kan jeg skabe teoretiske præsentationer, igennem hvilke eleverne har forståelse for indholdet, og herved bygge en bro fra teori til praksis, som ikke præges af uro. Modulets emne er digitalisering. får mig til at søge i retning af blended learning. En udfordring herved er, at der ikke er adgang til skærme/projektorer i alle klasselokaler. Men her kan elevernes mobile devices komme i spil og blive et læringsmæssigt hjælpemiddel fremfor et middel til irritation…

Read More