I dette blogindlæg kommer jeg til at arbejde videre med emnet fra 5. undervisningsgang, Cyber- og informationssikkerhed,
digital dømmekraft og teknologiforståelse. Efter mit sidste blogindlæg bad underviserne om at få nedenstående
spørgsmål uddybet.
1. Hvad kan i konkret gå hjem at gøre for at styrke
jeres eleverne digitale myndiggørelse både generelt men også i jeres
erhvervsfag?
På frisørskolen har vi en hverdag, som for det meste
ikke er baseret på digitale læremidler, når det drejer sig om at lære faget.
Hvis det går rigtig højt for sig, så har vi nogle demo-videoer, hvis pointe er
at støtte os i fange de elever, som enten er fraværende eller har brug for at
se en udførelse endnu gang.
Men et fremtidig forhøjet brug af digitale læremidler,
ser jeg som en ideel mulighed for at afhjælpe skolen i situationer, hvor vi
mangler rolige lokaler til teori, fremlæggelser, gruppearbejde og feedup
sessions. Rent praktisk kan vi blive inspireret igennem nettet. Men selve
udførelsen kan kun gøres med vores hænder.
Set med
faglige øjne hvad der foregår i erhvervslivet, så har der aldrig været så meget
teknologi ind over, som nu:
1.
Markedsføring via SoMe.
2. Registrering
af kunder - hvad enten det er tidsbestillinger, remindere eller kundekartotek.
3.
Varelagerstyring.
4. Online
support til frisørerne.
5. Robot til
at udføre en del af behandlingen (eks. hårvask).
Så det ville
da kun give god mening mhp. at udvikle elevernes evner til at kunne begå og
udvikle sig i den digitale teknologiske verden.
Vi har et
projekt, "Salonprojektet". Omdrejningspunktet er en case, hvor
eleverne evaluerer en beskrevet dårlig fungerende salon. De skal sætte sig ind
i arbejdsmarkedets regler og normer, indkøb/afsætning, virksomhedsopstart,
indretning, etc. Her ville det være interessant at indsætte et fag om digitale
kompetencer ind.
2. Hvilke udviklingsaktiviteter / eksperimenter vil i
kunne sætte i gang? bare små ting i kan gør i undervisningen
- Vi
kunne oprette en database for vores modeller med tilhørende oplysninger om
deres analyser/behandlinger.
- Undersøge
bookingssystemer som findes på markedet.
- Undersøge
varelagersystemer.
- Digital
etik og omgangsformer i forbindelse markedsføring på SoMe.
- Udvikle
Wikis mht. den viden, som eleverne tilstræber sig ang. frisørfaget.
- Have IT
kursus for de digtalt handikappede.
3. Hvordan vil I didaktiske / og især
teoretisk begrunde jeres valg og forslag
Didaktisk:
Jeg er glad for Carsten Gynthers didaktik
2.0 model. Jeg synes, at den giver et spillerum som kan udarte sig forskelligt
fra gang til gang. Taget i betragtning af at jeg stadig er forholdsvis ny i
faget, så har jeg brug for at lære om elevernes og deres læringsmæssige adfærd.
I denne model tillades eleverne at være medskabere af læringsforløbet, og det
giver erfaring. Mht. undervisningsloopet i modellen har det budt mig på en
tydelig strukturel opbygning af undervisningen. Et flow imellem Hatties
feedback elementer (feedup, feedback og feed forward), som sætter fokus på
opmærksomheden på læring, hvilket jeg prioriterer højt.
Sammen med didaktik 2.0 modellen, så har
jeg også øjne på t-pack modellen samtidig. Den gør mig opmærksom på, hvad jeg
bruger af læremidler. Den kan hjælpe mig med at have rette fokus på
differentiering i forhold til valget af praksisformerne, som jeg præsenterer
mine elever for. Jeg har dog ikke benyttet mig af modellen, som den primære
didaktiske model... mere som en model til at evaluere min planlagte
undervisning, for at se i hvilken grad jeg har brugt digital teknologi.
Teoretisk:
Illeris, ville jeg stå på skuldrene af
fordi, at min overbevisning om at læring sker i et socialt samspil, læner sig
op ad hans teori.
Derudover kommer Lave og Wenger i spil. I alle henseender har vi (en klasse
+ lærer) forskellige kompetencer at byde ind med. Lærerens funktion er at skabe
de sociale rammer hvori, at deltagelsen i forhold til læring kan foregå og på
den måde styrke elevernes viden, kompetencer og færdigheder. Her er plads til
agere på flere niveauer under stilladserede forhold.