1. Hvad er den politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget
og specifikt i undervisningssektoren, ifølge teksten?
- hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.
For at hænge på i dagligdagens Danmark tager man fra politisk side den
digitale teknologi ganske alvorligt. Hvis vi i Danmark vil tage
digitaliseringen til os i takt med at udviklingen af den forandres, så satser
politikerne på at effektiviseringen øges, Priserne kan holdes nede, øget
produktivitet, mindre forurening og bedre sundhed.
På NEXT, har der været fokus på forskellige digitale retninger løbende:
- "ItsLearning" - en hård fødsel for nogle kolleger på frisøruddannelsen. Denne LMS platform bruger vi sammen med "Uddata" til at registrere, forsyne og kommunikere vi medvores elever i dagligdagen. oplæring: 3- gange á 4 lektioner.
- "Slip mobilen løs " - et forløb, som omhandler brugen af mobiltelefonen som et acceptabelt undervisningsmiddel, og hvordan den kan bruges til undervisning samt videofremstilling. Oplæring: 3- gange á 4 lektioner.
- GDPR - et forløb over længere
tid. Igennem mails modtog vi info om GPDR et nyt emne for hver mail.
Tilknyttet hver mail var opgaver. Hver omgang tog ca. 5-10 min.
- IT support.
2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på?
Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?
Artiklen ”(Digital) Dannelse til myndighed og demokrati" har til
formål at synliggøre, hvordan vores adfærd og hensigter på og ved brug af nettet,
skal skærpes til fordel for at kunne benytte det bedst muligt. I undervisnings
regi kan den digitale teknologi formidle digitale læremidler, give bedre
mulighed for differentiering. Tilgangen til fjernundervisning på forskellige
platforme kommer også mere og mere i spil.
Overordnet udfolder artiklen 3 punkter:
1. De udfordringer vi
møder, når vi henledes til at agere i teknologiens verden.
2. Præsentation af
projektet " Digital (Ud) dannelse" (2018), - dets principper og
hensigter. (projektet er rettet mod grund -og ungdomsuddannelserne).
3. Den konstante
teknologiske udvikling, som afhægter os, hvis vi ikke følger med eller fører os
ned af en vej med et dystopiske fremtidsscenarie.
3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:
- brugerne?
- et enkelte menneske?
- den måde vi er sammen på som mennesker?
- samfundet?
- Inden for uddannelsesverdenen?
- myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse
Brugerne: mobning, hacking, distance skaber uansvarlighed, udannet til verifikation
-sandt/falsk, multitasking, ekko…?
Det individuelle menneske: afhængighed, forstyrrelser,
koncentrationsbesvær, stress,
Den relationære forbindelse: social distance,
Samfundet: Medier og brugen af internettet kan påvirke samfundsmæssige valg
og beslutninger,
Udddannelsesverdenen: (?????? kompetencer, organisations ????)
Demokratisk myndighed/dannelse/frihed: teknologiske udvikling som
drejer samfund i retning af overvågning, "tillidsbarometre",
indskrænkelse af frihed.
4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende forretningsmodeller betydning for individet og fællesskabet?
- giv også gerne egne eksempler
Den teknologi som forretningsmodellerne bygges på hedder Opmærksomhedshandel. Den hiver opmærksomhed og informationer ud af os
uden vores mindste vink. Den digitale valuta hedder personlig information.
Informationen sælges til de virksomheder, som finder den interessant mhp. at
sælge produkter. Herefter popper alle mulige reklamebannere op på vores skærm,
når vi mindst venter det. "Kender" virksomheden kunden, har han/hun
større tendens til at købe. Dette kaldes for rov-marketing, og udsætter især de
svage i samfundet.
Uvidenhed vedr. hvordan man gør - og måske dovenhed af man hele tiden skal sætte sig ind konsekvenserne af vores deltagelse, når vi logger på nettet, er en udfordring for mig.
Jeg erkender, at jeg nok er en af dem som hurtigt scroller igennem
betingelserne for f.eks. en app eller et køb. Et tryk på "accepteret” og
jeg er igang med mit arbejde eller min underholdning. Jeg mister helt pusten af
at se alenlange betingelsesbeskrivelser. Men jeg forstår pointerne fra
forfatterne omkring vigtigheden i at sætte sig ind i det man accepterer. At tage
ejerskab og undgå ondartede online-fænomener.
5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse /myndiggørelse.
Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan
udfoldes i undervisningen? / i skolen?
Forfatterne peger på at "viden er magt". De peger på at
"dannelse" skal tilbage ind i uddannelse. Vi skal oplyse og stilladsere
eleverne i at stræbe efter dannelse af myndighed og kritisk tænkning. De skal
være villige til at stritte imod undertrykkelse og usandheder.
Initiativer om obligatoriske fag i informatik/digital dannelse bør igangsættes.
Didaktiske designs varetages af de forskellige holdspillere - læringen sker i
samspillet. Det understreges ved tænkning og ikke testning.
6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske
designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre
for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
Vi har ikke talt om, hvordan vi konkret kan inkorporere et
undervisningsforløb. Men vi har konkluderet, at det ville være et emne, som har
relevans for vores forskellige uddannelser, og at det er meget aktuelt helt fra
GF1 til hovedforløbene.